Besøg dyrskuet d. 11. august og vind en fed Ferguson traktor på indgangs billetten.

Aflever slippen af dit indgangsarmbånd ved indgangen til dyrskuet og vær med i konkurrencen.

 

Om præmien:

Præmien er en fed Ferguson TEP 20 traktor årgang 1956 med benzinmotor.

Betegnelsen TEP betyder, at traktoren er en industrimodel. Industrimodellen blev typisk brugt som terminaltraktor på banegårde, lufthavne, havneområder og hos større virksomheder og kommuner. Den kunne fås i forskellige ekviperinger, dog alle med et noget aparte udseende.

Dyrskuets eksemplar, har startet sin karriere i det danske forsvar med en fejemaskine monteret. Beslaget til ophæng af kosten sidder stadig monteret ved forakslen. At denne traktor har tilhørt militæret, var helt tydelig da der blev slebet i malingen under restaurering, og den militær-grønne farve dukkede op overalt.

Udover udseendet, adskiller en industrimodel sig også ved at være født med både et mekanisk og et hydraulisk bremsesystem, i modsætning til en ”almindelig” grå Ferguson, som kun har det mekaniske system. Det hydrauliske system virkede på fodbremsen, og det mekaniske på enkelthjulbremserne og en håndbremse. Det Hydrauliske system og håndbremsen er på et tidspunkt blevet afmonteret på Dyrskuetraktoren, men hjulcylindrene sidder stadig på den. Der er plads til 2 bremsebakker ved siden af hinanden inde i bremsetromlen, og hvis man har øjemålet justeret rigtig, kan man godt se, at tromlerne er noget bredere end på en almindelig TEA.

 

Konkurrenceregler:
Konkurrencen er en publikumkonkurrence, og vindernummeret vil blive udtrukket blandt de indgangsbilletter, der er solgt ved indgangen på dyrskuedagen. For at deltage i konkurrencen skal slippen fra dit nummererede indgangsarmbånd lægges i konkurrencebeholderen ved indgangen inden kl. 14:30.

Lodtrækningen foregår ca. kl. 15 ved uddeling af ærespræmier i den store ring. Nummeret bliver råbt op i højtaleranlægget. Vinderen vil blive offentliggjort op på dyrskuets hjemmeside og Facebook side. Skulle vinderen ikke være tilstede under lodtrækningen, vil vinder nummeret blive offentliggjort og vinderen skal kontakte dyrskuet på telefon nummer 7175 8351. Hvis vinderen ikke har meldt sig senest lørdag d. 25. August 2018, tilfalder præmien Aulum Dyrskue.

Husk at gemme dit indgangsarmbånd hvis du ikke kan være til stede under udtrækningen af vinderen. Måske har du vindernummeret, men du skal aflevere vinder-armbåndet for at modtage præmien.

Hvis vinderen ikke ønsker at modtage traktoren, kan præmien konverteres til 3.000 kr. kontant. (ca. det halve af traktorens handels-værdi)

Dyrskuets bestyrelse kan ikke deltage i lodtrækningen.