Stand udstillere

Standudstillere Aulum Dyrskue

På Aulum Dyrskue er der stande i flere størrelser, og er din ønskede standstørrelse ikke nævnt, så kontakt os.

Du kan tilmelde en stand til dyrskuet fra den 1.5 til den 15.7, og der kan tilmeldes som erhvervs udstiller, kræmmer, forening eller privat.

Har I spørgsmål angående stand udstilling på dyrskuet, så kontakt venligst Erik Sørensen på 2249 2806 eller send en mail til formand@aulumdyrskue.dk

Følg os på Facebook

Typer af stande

Der findes forskellige typer af stande, som du kan tilmelde dig til dyrskuet. Læs nedenfor om forskellene på standene. 

Vigtigst er at firmaer med cvr numre skal tilmeldes som erhvervsudstillere. Standene for private og kræmmere er for kræmmere uden CVR nummer.

Erhvervsudstillere

Som erhvervsudstiller er der mulighed for at vælge forskellige størrelser stande. Hvis du har behov for en anden størrelse, så kontakt os.

Book en stand og mød både nuværende kunder og nye kunder i glade omgivelser.

Alle på standen skal bære dyrskuets armbånd (indgangsbillet) Der er 3 armbånd inkluderet i standens pris, uanset størrelsen på standen. Hvis der er brug for yderligere armbånd kan de bestilles og betales sammen med standen, eller købes ved indgangen på dyrskuedagen. Vi udleverer jeres armbånd ved indgangen på dyrskuedagen.

Priser for disse stande er inklusiv 3 indgangsarmbånd og inklusiv moms. 

Tilmeld dig fra den 1/5 til den 15/7.

Standpriser inkl. moms & 3 indgangsarmbånd

8 bred x 6 m dyb – 750 kr.

16 m bred x 6 m dyb – 1.000 kr.

8 m bred x 12 m dyb 1.000 kr.

16 m bred x 12 m dyb 1.500 kr.

24 m bred x 12 m dyb 2.000 kr.

10 m bred x 20 m dyb – 1.200 kr.

20 m bred x 20 m dyb – 1.600 kr.

25 m bred x 20 m dyb – 1.800 kr.

30 m bred x 20 m dyb – 2.000 kr.

Tilkøb af armbånd –  50 kr.

Strøm 230 v – 250 kr.

Strøm 380 v – 750 kr.

Kræmmere og private udstillere

Kræmmere & private

Vi reserverer kun stande mod forud tilmelding, men I er også velkommen til blot at komme på dagen. Her kan vi dog ikke garantere at I får en bestemt stand, og det er ikke muligt at få adgang til strøm. 

Kræmmerstande kan kun bestilles af kræmmere uden CVR-nummer. Ønsker en kræmmer med CVR-nummer at bestille en stand, er dette til en anden pris, som erhvervs udstillere.

Skriv venligst på din tilmelding hvilke produkter I skal sælge på standen, så vi for jeres skyld kan forsøge at undgå flere stande med samme type produkter.

En stand på 8 meter bred x 6 meter dyb koster 150 kr. inkl. 1 armbånd til indgang. Tilkøb af strøm 230v 250 kr.

Foreninger

Aulum Dyrskue ønsker at invitere lokale non profit foreninger til at deltage i dyrskuet. Da vi ønsker så mange som muligt kan deltage, gør vi det gratis at udstille med en stand på 4 x 4 meter. Hvis en større stand ønskes, giver vi gratis-standen i rabat. Se stand priserne i webshoppen.

Vær opmærksom på at der ikke følger armbånd med til den gratis stand. I kan forudbestille armbånd, eller købe ved indgangen.

Hvis der købes en større stand medfølger der 3 styk armbånd, som I modtager ved ankomst til dyrskuet. I kan bestille det antal armbånd, der skal bruges for at bemande den gratis stand. Tilkøb af strøm 230v koster 250 kr.

Linket nedenfor er til gratis standen i webshoppen. Se betalt foreningsstand for priser vedrørende dette.

Forening stand Aulum

Regler for stand udstillere

Med en stand på Aulum Dyrskue er der her lidt regler vi vil gøre opmærksom på at vi forventer overholdt.

Dyrskuet afholdes fast den anden lørdag i august på Dyrskuepladsen, Ørrevej i Aulum, og vil være åbent for publikum kl. 09:00 – 16:00. I dette tidsrum frabedes al kørsel på pladsen, og alle udstillere og deres dyr skal blive på pladsen.

Udstillerne bærer selv risikoen for det udstillede m.h.t. brand, tyveri, vandskader og anden form for beskadigelse, såvel under transport, som under udstillingen. Udstillerne er ligeledes selv ansvarlige for eventuelle skader, som påføres dyr eller genstande pga. fejl og forsømmelser fra udstillerens eller hans medhjælperes side. Det anbefales udstillerne, at man sikrer sig mod tab ved at tegne et tillæg til bestående forsikringer.

Udstillerne skal under skuet og i opbygningsperioden rette sig efter ledelsens anvisninger. Undladelse heraf kan medføre, at det udstillede materiale fjernes for udstillernes regning, ligesom det kan få konsekvenser for deltagelse i fremtidige dyrskuer. Alle uoverensstemmelser og stridigheder afgøres endeligt af udstillingens ledelse.

Ved tilmelding til dyrskuet gives der samtidig tilladelse til at dyrskuet må indsamle data på udstiller til brug til katalog, oversigt over stande og udstillere, mv.

Ved deltagelse i dyrskuet, gives der samtidig tilladelse til at skuet må anvende billeder af udstiller under skuet på deres Facebook side, og på hjemmesiden.

Har I spørgsmål angående stand udstilling på dyrskuet, så kontakt venligst Erik Sørensen på 2249 2806 eller send en mail til formand@aulumdyrskue.dk

Kort over pladsen

Aulum Dyrskue kort over pladsen