Dyrskuet i Aulum kan opleves fast hvert år den anden lørdag i august på dyrskuepladsen ved Ørrevej. Dyrskuet er samlingspunkt for dyreudstillere og landmænd i Aulum og omegn. På dyrskuedagen kan gæsterne opleve udstilling af kvæg, heste, får, geder, børnedyrskue, kaniner og fjerkræ. Samtidig vil der være stand udstilling af både firmaer, foreninger, private og kræmmere.
For børnene er der altid et legeområde med forskellige muligheder for hyggelig leg, og der er rig mulighed for at hilse på mange søde dyr. Børnene kan selv deltage i børnedyrskue med deres kæledyr, hvis de har lyst til at vise dyret frem, og svare på lidt spørgsmål om det. Som noget nyt kan børn nu også deltage med sin bamse, dukke, cykel eller andet på bamse-skue.
Læs mere om børnedyrskuet og bamse-skue. Her kan du læse om alle muligheder for at udstille på dyrskuet.
Følg os på Facebook
Aulum Dyrskue åbnede første gang dørene i 1907 i Hodsager, og på daværende tidspunkt var der også dyrskue i den nærliggende landsby Feldborg. Her havde en gruppe landmænd dannet deres egen landboforening i protest mod at dyrskuet ville blive holdt i Hodsager hvert år. Det blev derfor besluttet at Aulum og Hodsager skulle holde dyrskuet på skift hvert år, men i 1922 blev det besluttet at Aulum fremover skulle være vært for dyrskuet hvert år.
Siden 2015 blev den nuværende forening Aulum Dyrskue dannet, og siden da har en bestyrelse sørger for at dyrskuet kan køre videre år efter år. Siden da har de arbejdet for at være et samlingspunkt for landmænd og dyreudstillere i Aulum og omegn, og dyrskuet gæster hvert år både udstillere, kræmmere, lokale foreninger og dyreelskere i alle aldre.
Dyrskuet vil i år som sædvanligt bestå af kvæg, heste, får og geder, fjerkræ, kaniner og børnedyrskue. Herudover er der også legeområde til børnene, træf for veteranbiler og motorcykler, traktortræk og kræmmermarked!
På kortet nedenfor ses dyrskuepladsen, så I kan se placeringen af dyreringe, stande m.m.
Der er to indgange for gæster, som kan besøge dyrskuet mellem kl. 9:00 til 16:00, nemlig indgang 1 ved Industrivej syd, og indgang 2 ved Ørrevej. Det er her dyrskuets publikum skal komme ind, og her er salg af indgangsarmbånd til 50 kr. pr styk for voksne og unge over 13 år. Disse skal bæres mens i er på pladsen.
For udstillere kan også indgang 4 ved Industrivej syd anvendes indtil dyrskuets start. Det er her dyrlægerne står klar til at syne dyrene.
Aulum Dyrskue
Anden lørdag i august kl. 9:00-16:00
Dyrskuepladsen, Ørrevej, 7490 Aulum
koordinator@aulumdyrskue.dk