Får og geder på Aulum Dyrskue

Dyrskue Aulum får og geder

Tilmeldingen for får og geder til Aulum Dyrskue kan ske fra 1. juni til 15. juli. Tilmelding og betaling foregår gennem hjemmesidens shop. 

Prisen for tilmelding er 100 kr. pr. dyr.

Det er vigtigt at du medbringer gyldig sundhedserklæring på dagen for arrangementet. 

Har I spørgsmål til noget, så kontakt venligst Thomas Routh på telefon 2129 0508 eller mail til forpagteren@yahoo.dk

Vi glæder os til at se jeres skønne geder og får til et forrygende arrangement!

Følg os på vores Facebook-side 

Tilmelding af får og geder

Du kan tilmelde dine får og geder til Aulum Dyrskue imellem 1/6 til 15/7.

Når tilmeldingen åben, kan I tilmelde jer via knappen nedenfor, som linker ind til tilmeldingssiden. 

Her kan I give os alle nødvendige oplysninger om Jer og dyrene, samt betale direkte.

Vi sender jer information om dyrskuet på mail, og udleverer armbånd til indgang ved ankomsten til syn af dyrene på dyrskuedagen.

Regler for udstilling af får og geder

Læs venligst både dyrskuets  regler for udstilling samt sundhedsreglerne. Vi følger sundhedsreglerne, som gives af Landsskuet Herning.

Regler og vilkår Aulum Dyrskue 2023

 

Ved tilmelding skal der oplyses udstillerens CHR-nummer og dyrets 11-cifrede nummer. Udstillerne skal garantere for opgivelsernes rigtighed, og efter bedste overbevisning garantere, at dyrene er sunde og fri for skjulte fejl.

Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Syge dyr bliver nægtet adgang. Dyrene skal være klar og tilset på pladsen senest kl. 08:30. Dyrlægerne er tilstede fra kl. 06:00 – 08:30, så I kan ankomme med jeres dyr i dette tidsrum.

Alle udstillere og hjælpere skal bære dyrskuets armbånd (indgangsbillet) Der er 1 armbånd inkluderet pr. udstillet dyr. Ved udstilling af får med lam eller ged med kid, er to armbånd inkluderet. Hvis der er brug for yderligere armbånd, kan de bestilles og betales sammen med tilmeldingen, eller de kan købes ved indgangen på dyrskuedagen.

Armbånd for indgang udleveres ved ankomst på pladsen, mens program, sundhedserklæring etc., sendes til alle udstillere på mail. Kataloget kommer på hjemmesiden når det er færdigt. Vi informerer på hjemmesiden når kataloget er færdigt, samt laver et opslag på vores Facebook side.

Hent sundhedserklæringer her:

Sundhedserklæring til får 

Sundhedserklæring-til-geder

Indsamling af data

Ved tilmelding til skuet gives der samtidig tilladelse til at skuet må indsamle data på tilmeldte dyr til brug til katalog, bedømmelseslister, resultater, for evt. sundheds-vurdering jf. dyrskuets sundhedsregler mv. Data indsamles fra CHR (Det centrale Husdyrregister) og leveres af Landbrug & Fødevarer/SEGES.

Ved deltagelse i dyrskuet, gives der samtidig tilladelse til at skuet må anvende billeder af udstiller samt udstillede dyr, samt resultater under skuet på deres Facebook side, og på hjemmesiden.