Heste på Aulum Dyrskue

Aulum Dyrskue, Skuets bedste hest

Du kan tilmelde heste til dyrskuet fra 1. juni. Når du tilmelder heste, er der mulighed for at udstille både avlsheste og rideheste. Vi finder dygtige dommere, som gør deres bedste for at give alle en god dag. I er med i konkurrencen om fine ærespræmier.

Prisen for tilmelding er 150 kr. for avlsheste og 50 kr. for rideheste. Tilmeldingen er åben fra den 1. juni til den 15. juli.

Har I spørgsmål angående heste konkurrencerne, så kontakt venligst Karina Laursen på telefon 6019 4776 hverdage efter kl. 15 eller i weekenden. I kan også sende en mail til birkely33@gmail.com

Vi glæder os til at se alle jeres skønne heste til et forrygende arrangement!

Følg os på Facebook

Avlsheste

Avlsheste, som udstilles skal som hovedregel være godkendt af eller via afstamning være tilknyttet til et avlsforbund. 

Udstillingen vil foregå på en trekantbane ved mønstring. 

Prisen for tilmelding til avlskonkurrencer er 150 kr. pr. hest.

 

Rideheste

Ved ridehestene kræves der ingen kendskab til hestens afstamning, og alle heste på 3 år og derover kan deltage i konkurrencen.

Udstillingen foregår under rytter i hesteringen. Der stilles ingen krav til opfletning, påklædning eller niveau. 

Der opdeles mellem junior (rytter til og med 16 år) og senior (rytter fra 17 år og derover). Man kan eks. godt deltage på sin kat.2 pony som 25 årig.

Prisen for tilmelding for rideheste er 50 kr. pr. hest.

Tilmelding af heste

Hvem vinder Skuets Bedste for heste i år? Det kan blive din hest, hvis du tilmelder dig konkurrencen for avlsheste.

Tilmelding sker ved hjælp af dyrskuets webshop med betaling direkte ved bestilling. Anvend knappen med link herunder.

Du kan også tilmelde dig gratis til mønstrings- konkurrencen, opdelt på senior og junior. Bemærk venligst at tilmelding kun kan ske forud for dyrskuet. Læs mere om konkurrencen længere nede på denne side.

Du kan tilmelde dine heste fra den 1/6 til den 15/7. 

Skuets bedste hest

Konkurrencen om Skuets Bedste Hest foregår i hesteringen. Efter endt bedømmelse på trekant bane, vil dommerne udpege en hest i hver race, som har opnået minimum 23 point, og som skal deltage i denne konkurrence.

Hestene fremvises i katalognummer-orden foran 5 dommere. Vinderen vil få overrakt en vandrepokal og et æresbånd.

Pokalen kan kun tildeles samme hest én gang, med mindre hesten i mellemtiden har skiftet ejer. Pokalen kan erhverves til ejendom, når den 3 gange i træk eller 5 gange i alt er tildelt samme udstiller.

Der uddeles roset til de 3 bedst placerede heste.

Skuets bedste føl

Nu finder vi også skuets bedste føl, og vi glæder os til at se en masse skønne føl.

Konkurrencen foregår i hesteringen efter konkurrencen om skuets bedste hest. Alle føl der er udstillet med sin mor i raceheste konkurrencen kan deltage, og de bedømmes i katalog nummer orden (deres mors nummer) og fremvises på trekantbane foran 5 dommere. 

Der uddeles roset til de 3 bedst placerede føl. 

Mønstringskonkurrence for heste

Alle udstillede heste (avlsheste, rideheste samt heste på børnedyrskuet) kan deltage gratis i mønstringskonkurrencen ved tilmelding inden dyrskuet ved at tilføje det ved tilmelding eller med en mail til koordinator@aulumdyrskue.dk

Bemærk venligst at I ikke kan tilmelde jer på dyrskuedagen.

Konkurrencen vil foregå på en trekantbane, som er markeret med mønstrings konkurrence. Her er det muligt at komme og udføre sin mønstring i tidsrummet mellem kl. 9:15 – 11:30. Udstillerne kan herved selv tilpasse mønstringen i forhold til hvad hesten ellers er tilmeldt, eks ride konkurrence, avls konkurrence eller børnedyrskue. Udover tidsrammen er der ingen tidsplan for mønstringen, men man stiller sig i kø til at komme til. Når man er kommet op til dommeren skal man oplyse navn og alder på mønstrer, samt katalognummer på hesten.

Der opdeles mellem junior (mønstrer til og med 16 år) og senior (mønstrer fra 17 år og derover).

Det er kun for forud tilmeldte, og der vil findes en vinder i hver gruppe af junior og senior. Vinderne vil få besked af dommerne.

Kritikkerne kan for alle der har deltaget, hentes udenfor dyrskuekontoret mellem 15-16 på dagen.

Reglerne for mønstringskonkurrencen kan læses her: Regler for mønstring

Udstilling af samling

Der kan udstilles en samling efter en avlsgodkendt hingst eller hoppe. Alle heste i samlingen skal også være tilmeldt som enkelt individer. I en samling skal der indgå 3 styk heste, enten har de samme mor/far eller man kan lave en samling, hvor hoppen/hingsten, der laves samling efter indgår, sammen med mindst 2 afkom. (Der må gerne være flere)

De bedømmes først i deres egen kategori, og sidst i deres race vil bedømmelsen af samlingen finde sted. Selve fremvisningen og hvordan den skal foregå, aftaler man med dommeren for den pågældende race på dagen.

Regler for udstilling for heste

Alle udstillere og hjælpere skal bære dyrskuets armbånd. (indgangsbillet) Der er 1 armbånd inkluderet pr. udstillet dyr. Ved udstilling af hest med føl, er to armbånd inkluderet. Hvis der er brug for yderligere armbånd kan de bestilles og betales sammen med tilmeldingen, eller de kan købes ved indgangen på dyrskuedagen.

Armbånd og startnumre udleveres ved jeres ankomst på pladsen på dyrskuedagen. Programmet, sundhedserklæring etc., vil blive sendt til jer på mail. Dyrskuekataloget kan I finde på hjemmesiden når det er færdigt, og kan desuden afhente et på dyrskuekontoret på dagen. Vi laver et opslag på Facebook siden samt på hjemmesiden, når kataloget er færdigt.

Ved tilmelding skal der gives en nøjagtig affattet og fuldstændig stamtavle over hver enkelt dyr. 

Dyrene skal være klar og tilset på pladsen senest kl. 08:30. Dyrlægerne er tilstede fra kl. 06:00 – 08:30, så I kan ankomme med jeres dyr i dette tidsrum. Det er vigtigt at du medbringer gyldig sundhedserklæring på dagen for arrangementet. Vi sender den også på mail til dig inden skuet, ellers kan du printe den herfra. Sundhedserklæring heste

Læs samtlige regler og vilkår samt sundhedsreglerne.

Ved tilmelding til skuet gives der samtidig tilladelse til at skuet må indsamle data på tilmeldte dyr til brug til katalog, bedømmelseslister, resultater, for evt. sundheds-vurdering jf. dyrskuets sundhedsregler mv.

Ved deltagelse i dyrskuet, gives der samtidig tilladelse til at dyrskuet må anvende billeder af udstillere samt udstillede dyr, samt resultater under skuet på deres Facebook side, og på hjemmesiden. Følg os på Facebook

Sundhedserklæring

Her kan du finde den sundhedserklæring, som du skal udfylde og medbringe på dyrskuedagen.

Sundhedserklæring heste